Du er her:
Mottaker: BENDIX EDVARD BENDIXEN
Datering:6. mai 1878
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Bendixen!
Det vil have sine vanskeligheder at kunne imødekomme skuespillerpersonalets ønske om forinden noget andet selskab at få opføre mine skuespil i de nævnte østlandske byer, navnlig fordi meddelelse herom så sent er kommen mig ihænde; men jeg skal ialfald gøre, hvad jeg kan.
Sagen er nemlig den at skuespildirektør Foght står i underhandling med mig. For Trondhjems vedkommende gav jeg ham afslag, fordi jeg forudsatte at Deres personale vilde komme did isommer. For de sydlige og østlige byers vedkommende står sagen mellem herr Foght og mig endnu svævende. Bundet mig har
 
 
jeg dog endnu ikke; og jeg vil ialfald have det i min magt enten ganske at lade underhandlingerne med ham gå overstyr, eller også at fordre et ringere honorar af ham imod at han på sin side finder sig i at Bergenserne spiller mine stykker først i de nævnte 4 byer. Denne afgørelsesmåde er imidlertid forbunden med pengetab for mig og jeg må derfor betinge mig at erholde en godtgørelse af 20 kroner for hver opførelse ligesom i Bergen. For «Brand» betales intet. For denne min fordring synes jeg at al billighed taler, så meget mere, da jeg af hensyn til Deres theater afslog herr Foghts tilbud i Trondhjem, hvor generalkonsul Dahls kaution for honoraret var bleven mig tilbudt, og hvor jeg nu heller ikke af det bergenske theater i den nærmeste fremtid har nogen indtægt at påregne.
Skulde imidlertid Deres personale ville finde sig i at herr Foght i en eller flere af de nævnte byer får opføre stykkerne først, så er jeg villig til for de steders vedkommende, hvor
 
 
sådant sker, at overlade Deres skuespillere stykkerne frit uden noget honorar. Men jeg tror rigtignok at selv om Deres personale ikke behøver at frygte for sammenligningen med de danske, hvilket jeg naturligvis anser som givet, så er dog fortrinsretten fuldkommen sine 20 kroner værd. Vedkommende kan imidlertid selv vælge. Jeg binder mig ikke ufravigeligt til noget ligeoverfor herr Foght forinden jeg har modtaget nærmere underretning fra Bergen.
Jeg vilde også gerne vide om Deres theater ganske har opgivet tanken om herefter at gæste Trondhjem og de romsdalske byer eller om dette kun gælder for iår. Herr Foght har nemlig lejet Trondhjems theater for kommende vinter og vil i sin tid utvivlsomt indlede nye underhandlinger med mig for det nordenfjeldskes vedkommende; kommer Bergenserne ikke i en nærmere fremtid derop, så kan jeg ikke godt give den danske direktør noget ubetinget afslag; i modsat fald skal
 
 
fortrinsretten fremdeles indtil videre være Deres theater forbeholdt.
Med de bedste hilsener fra min hustru og fra mig selv tegner jeg mig
Deres venskabeligst forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her